|
 |
|
Marie Guldbrandsen
Bodynamic Psykoterapeut Certificeret Esalen Massør
Tlf.: 22 99 68 09 guldbrandsen.marie@gmail.com www.marieguldbrandsen.dk |
| |
|
|
Bodynamic Psykoterapi Kropsorienteret psykoterapi
Bodynamic Psykoterapi er kropsorienteret psykoterapi. Det er samtaleterapi, hvor forbindelsen mellem psykologiske temaer og kropslige reaktioner er i fokus. Nye indsigter og ressourcer forankres i kroppen, hvilket gør det lettere at tage de nye indsigter og handlemuligheder med ud i hverdagen.
Bodynamic Psykoterapi er udviklet i Danmark gennem de sidste 30 år. Det er en ressourceorienteret metode, der bygger på den opfattelse, at vi har et potentiale for udfoldelse, ressourcer og handlefærdigheder, som kroppens muskler bærer. Dette potentiale kan vækkes til live, når vi kommer i kontakt med vores krop.
Bodynamic Psykoterapi er velegnet, hvis du for eksempel:
-
ønsker at mærke og inddrage dine kropslige ressourcer i din personlige udvikling
-
ønsker at blive bedre til at lytte til din krops signaler og mærke og sætte dine grænser
-
ønsker at få bedre kontakt til din egen kraft og dit selvværd
-
ønsker at lære dine livsmønstre bedre at kende og finde nye handlemuligheder
-
ønsker at bearbejde sorg og traumer fra din fortid
Priser
-
-
1 time: 500,- kr. 1½ time: 750,- kr. | |
|
Om mig Jeg er uddannet psykoterapeut fra Bodynamic International i Danmark og massør fra The Esalen Institute i Californien. Min grunduddannelse er cand.mag. med hovedfag i dansk og sidefag i psykologi. Jeg har erhvervserfaring fra bl.a. voksenundervisning, virksomhedsmassage og socialt arbejde i socialpsykiatrien.
Du kan læse mere om min baggrund på min hjemmeside: www.marieguldbrandsen.dk __________________________ |
Esalen Massage Afspændingsmassage |
|
Esalen Massage er en helkropsmassage, kendetegnet af lange, rolige, faste og flydende strøg kombineret med udstrækning i form af blide stræk. Massagen giver afstresning, velvære, jordforbindelse og en helhedsfornemmelse af kroppen.
Esalen Massage har rødder i bl.a. svensk massage, rolfing, sensory awareness, healingsmassage, kropsdynamisk psykologi og yoga. Den er udviklet på The Esalen Institute i Big Sur, Californien, et retreat center, grundlagt i 60’erne, der tilbyder kurser bl.a. i psykologi, spiritualitet, kropsterapi, yoga og meditation.
Esalen Massage er velegnet, hvis du for eksempel:
-
ønsker at drage omsorg for dig selv
-
ønsker at løsne op for spændinger og få ny energi
-
ønsker at lindre stress og uro
-
ønsker at få bedre kontakt til din krop og blive mere nærværende
Jeg er certificeret massør i Esalen Massage fra The Esalen Institute i Californien i 2002 og har efterfølgende taget kurser i bindevævsmassage, triggerpunktsmassage og healingsmassage samt i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Jeg har arbejdet med massage i selvstændig praksis siden 2003.
Priser
| |